Episode 3: Snehvide (1937)


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jun 30 2018 22 mins   1
Snehvide og de syv små dværge (1937) er den 3. film på værterne Morten og Thomas' liste over de 100 bedste film. Det er filmhistoriens første tegnefilm i spillefilmslængde, og blev produceret af Walt Disney i 1937. Den smukke og godhjertede prinsesse Snehvide elskes af alle i kongeriget, undtagen sin onde stedmoder, dronningen. Da det magiske spejl en dag fortæller dronningen, at Snehvide er den smukkeste i landet, bliver dronningen jaloux og giver ordrer til at Snehvide slås ihjel. Snehvide flygter dybt ind i skoven, hvor hun møder de syv små dværge: Dumpe, Brille, Gnavpot, Søvnig, Prosit, Lystig og Flovmand, der tager sig af hende. Men da dronningen finder ud af at Snehvide stadig er i live, udtænker hun en ondskabsfuld plan for én gang for alle at slippe af med Snehvide. Lyt med når værterne Morten og Thomas taler om Walt Disneys spæde start og store sats med en tegnefilm i spillefilmslængde. Hvordan er forholdet mellem eventyret og filmen? Har Disney en tendens til at putte for meget sukker i dejen? Og måske er æbler af i dag ikke helt som de burde være.