Episode 26: Den forsvundne fuldmægtig (1971)


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Dec 08 2018 24 mins   1
"Hvad fanden bilder De dem i grunden ind? Det er mine blomster de går og plukker". Da fuldmægtig Theodor Amsted flygter ud på landet er det ikke banddommens idyl, der møder ham. Den forsvundne fuldmægtig (1971) er instrueret af Gert Fredholm efter en roman af Hans Scherfig med samme titel udgivet i 1938. Det er den 26. film på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film. Da hans gamle skolekammerat Michael Mogensen sprænger sig selv i luften ude på Amager Fælled, ser Theodor Amsted (Ove Sprogøe) sit snit til at slippe fri fra sin borgerlige tilværelse med kone, barn og en betroet stilling i Udenrigsministeriet. Under falsk navn og med en klækkelig lotterigevinst opsøger han livet på landet ved Tibirke Bakker. Her regerer det tidligere postbud Martin Hageholm (Karl Stegger) og parcellisten Jens Jensen (Poul Thomsen), der ikke ser med milde øjne på fremmede, bistandsklienter eller københavnersnuder. Tiden på landet bliver kort, da politiet afslører Amsteds forveksling, og han bliver fængslet for bedrageri. Tilværelsen i fængslet viser sig dog at være lykken for Theodor Amsted. Thomas og Morten tager en snak om at flytte på landet, smagen af boller i selleri og kritik af det borgerlige samfund.