Episode 74: The Cider House Rules (1999)


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Nov 16 2019 29 mins   1
Utrolig rørende fortælling om at tage ansvar for sit eget liv (og andres) og ikke vente på at nogen tager beslutningerne for en. Og så er New England og Maine bare så utrolig flot om efteråret, ja på alle årstider. The Cider House Rules (1999) er instrueret af Lasse Hallström efter en roman af samme navn skrevet af John Irvin i 1985. Det er film nummer 74 på Thomas og Mortens liste over de 100 bedste film. I filmen følger vi den unge forældreløse Homer Wells (Tobey Maguire) i hans søgen efter en plads i tilværelsen. Homer vokser op på et børnehjem i Maine, der ledes af den sympatiske doktor Wilbur Larch (Michael Caine), som tager ham under sin vinge og i en form for mesterlære uddanner ham til læge. Homer vælger at drage bort fra børnehjemme og arbejder nogle år på en æbleplantage sammen med sorte arbejdere ledet af Mr. Rose (Delroy Lindo). Her forelsker han sig i pigen Candy (Charlize Theron) og må træffe nogle vigtige valg. Lyt til en samtale i Det Gule Værelse, hvor dine værter Morten og Thomas tager en snak om abort, at bryde eller bøje reglerne og ikke mindst stiller spørgsmålet What business are you in?