De 100 Bedste biler for Bilsnobber - Del 3


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jul 28 2024 58 mins   2
Bilsnobberne Stefan Kaas og Adam Estrup tager i dette tredje afsnit deres sidste kampe om, hvilke biler der hører til på Top 100 over de bedste bilsnobbiler i verden frem til 2010.
Metoden har været superenkel, nemlig at Stefan og Adam har sammenlignet hver deres excel-ark med deres individuelle bud på 100 bilsnobbiler og inddelt dem efter årgang, farve, interiør, motorstørrelse, budget, designer og så videre.
I dette afsnit gennemgår bilsnobberne de 21 biler de var enige om fra starten, konsoliderer, sætter farver og årgang på og så videre. Endelig laver Stefan noget interessant statistik, der ender i en vis eftertænksomhed hos de to: For Adam om han måske har taget for mange biler med fra sit eget bil-CV og Stefan om han måske alligevel er en lillebitte smule BMW Fanboy.
Stefan er måske den fødte sælger, eller Adam er en ægte vindbøjtel? Han giver i hvert fald ofte Stefan ret, og fred, omkring valget af farver.
Hør med og deltag i konkurrencen om en flaske Guy Charlemagne. Listen er på 100 biler, men Stefan og Adam omtaler kun 98 undervejs. Send en PB til Bilsnobberne med dit bud på de to der mangler, og vær med I lodtrækningen.
Den komplette liste med de endelige valg af farver og årgange er lagt ud på vores facebookside, med angivelse af de korrekte farvenavne og designere. Om end mange af sidstnævnte nok blot er Designchefer der var på arbejde den dag. Men det taler vi mere om i serien om designere, som I også kan finde her på kanalen.
Tak fordi I lytter med, liker, skriver, vi elsker det hele!