Min gæst: Pernille Gry Petersen, der er Generalsekretær i Børnesagens fællesråd. Pernille sidder i censorledelsen for socialrådgiveruddannelserne sidder i bestyrelsen i Djøf privat og advisory board. Som en privilegeret socialarbejder har Pernille et socialt løfte som forpligter til at bruge sin viden og erfaring til at sikre bedre forhold for dem, som har det svært.
Barnets Lov, der trådte i kraft den 1. januar i år, har til formål at skabe bedre vilkår for børn i sårbare positioner. Den indeholder mange gode intentioner, men dens implementering præsenterer et centralt ledelsesmæssigt dilemma:
Hvordan sikrer man, at en så omfattende lov faktisk bliver forankret i praksis på tværs af alle relevante aktører, når ressourcerne er knappe, og tiden til forberedelse har været utilstrækkelig?
Dilemmaet mellem gode intentioner og reel implementering
Lovteksten har et stærkt fokus på børns rettigheder, tidligere indsatser og bedre koordinering mellem fagpersoner. Det er positive elementer, men er der også nogle bekymringer som er værd at kigge på:
Såsom.. Hvordan sikrer man, at lovens intentioner faktisk når ud i alle lag af børneområdet – fra daginstitutioner til socialforvaltninger?
I en artikel på Berlingske udtrykker min gæst, om sagsbehandlerfejl på det bredde børnområde optil ikrafttrædelse af Barnets lov. Med flere års politisk fokus har vist sig desværre, at der forsat er tydelige problemer, og at hun stiller spørgsmålet, om kommunerne er gearet til det?
Kunne man antage, at de kommunale medarbejdere, der skal implementere loven bliver præget af hastværk? Simpelthen pga. manglende tid til forberedelse.
Hvad med det tværfaglige samarbejde og civilsamfundets rolle?
Kilder:
Retsinfo, Barnets lov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/890
Artikel, Berlingske: https://www.berlingske.dk/kommentarer/boernerettighedsorganisation-efter-rapport-om-sagsbehandlingsfejl)
”Det er tid til at omdefinere, hvad der er god ledelse”, Børsen
https://borsen.dk/nyheder/opinion/ledelse-er-blevet-rodet-og-det-er-maaske-helt-fint