Episode 50: Fremtidens sociale medier


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jun 09 2018 54 mins   15
Støt podcasten og holde den reklamefri. Det sker på 10er.dk eller Patreon. Læs mere her. Hvordan ser sociale medier ud i den nære fremtid? Det sætter vi fokus på i denne episode. Vi kigger på TrendReport og giver vores egne bud. Digitale Tanker Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i online markedsføring, organisation og ledelse. Vi besluttede os for at lave podcasten, fordi vi syntes der mangler digitale tanker fra digitalt indfødte. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte. Hver 14. dag er der et nyt afsnit til dig, og vi udkommer altid om søndagen. Tema: Fremtidens sociale medier Både brugernes adfærd og teknologiens udvikling får indflydelse på fremtidens sociale medier. Politik og samfund kan også komme til at spille en rolle som det allerede har vist sig i Kina, hvor borgerne bliver overvåget og belønnet for god adfærd. Læs med og se, hvor mange af vores 11 forudsigelser du tør sætte dine penge på. Offline is the new online. Facebook har i årevis arbejdet på både at skaffe internet til hele verden (som har skabt en heftig debat om hvorvidt internet er en menneskeret) og sørge for at det sociale medie kan bruges i offline tilstand. Flere omstændigheder kunne pege i retningen af, at sociale medier der fungerer offline vil blive relevant. Spørgsmålet bliver, hvor vi skal skal gå hen for at få fred for internettet, hvis den dybe, dataløse skov ikke længere er en hindring? Notifikation Layers. Hvad byder fremtiden, hvis alle sender notifikationer? I dag er det næsten umuligt at downloade en app, uden at blive ramt af notifikationer. Det er virksomhedernes direkte adgang til den skærm, du helst har inden for halvanden meters afstand og gennemsnitligt bruger flere timer i døgnet på at kigge på. Vi skal tænke mere over, hvor vi skaber værdi, og om det er gennem notifikation. Brugerne tager magten (tilbage). Vi søger allerede overvejende mod lukkede forum, i Facebook Groups, Messenger, Snapchat etc. Fremtidens sociale medier vil give flere opdelinger af virksomheder og brugere (og virksomheder vil affinde sig med det). Algoritme tweaks. Hvordan ser fremtiden feed ud? Og får vi mon nogensinde algoritmen til det intelligente feed? Betalingsudgaver af sociale medier, som ingen af os vil gøre brug af. Et eksempel på at fremtiden allerede er her. Betalingsudgaver er nemlig allerede nu en mulighed på flere sociale medier, blandt andet hos LinkedIn og Tinder. Begge steder får du mulighed for at låse nye funktioner op, tilkøbe features og betale for at slippe for reklamer. Kannibalisme for sociale medier vs. færre funktioner. Fortsætter Facebook med at æde andres idéer, eller bliver det mere simpelt fremadrettet, med en platform pr. behov, og så vælger man hvad man synes passer? The beginning of the end of traditional smartphones. Engang var fremtiden et billede af en telefon uden knapper. I dag er fremtiden et billede af en telefon uden touchskærm. Vi er allerede rigtig godt i gang med voice search, og spekulationerne går på hvor længe der går, inden vores telefoner er styret gennem tale frem for touch. Smart speakers og det nye community management. Smart speakers er ikke længere ukendt og mystisk. De bor i mange boliger, verden over. For få uger siden viste Google, hvordan forbedringerne hos deres smart speaker har trukket teknologien meget tættere på at kunne fungere som den personlige assistent. De viste, hvordan deres speaker ringede op til en frisørsalon og takket være en intelligent samtaleforståelse kunne have en dialog med frisøren, finde tid i kalenderen og booke en tid – helt uden at frisøren fik mistanke om, at det var en robot der havde ringet hende op.