Episode 91: Få styr på din indbakke


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Aug 15 2020 33 mins   7
Episode 91: Få styr på din indbakke I denne episode snakker vi nærmere om mailindbakken, mappestruktur og -regler. Hvordan får du styr på indbakken med gode værktøjer som Boomerang og Amy. Lyt med! Tema: Få styr på din indbakke Puk og Thomas snakker i denne episode nærmere om hvordan deres indbakke er struktureret på arbejde og privat. Der er mange måder at strukturere sin indbakke på. De fleste kender det med at det hele ligger i indbakken, og det er svært at finde de korrekte mails eller nå det famøse inbox zero. Men, der findes løsninger på dette! Lyt med og hør forskellige måder at løse dette på. Links til værktøjer, som bliver nævnt i episoden: Outlook – Det mest brugte mailprogram hos virksomheder i DK Gmail – Mailprogram, som er det mest brugte på verdensplan Fastmail – Det mailprogram Thomas bruger privat Boomerang – Bed mailen om at komme tilbage senere og scheduler, hvornår du vil sende dine mails Amy – din personlige bookingassistent Vi håber dette har sat gang i dine tanker og du nyder dit faglige frirum. Relateret episoder eller blogindlæg Gå til episode 62 om Getting Things Done Gå til episode 59 om workhacks Gå til episode 85 om smarte rutiner Episodens værter Puk Falkenberg I krydsfeltet mellem forandringsledelse og organisationsudvikling føler Puk sig bedst tilpas. Hun beskæftiger sig med alt lige fra ledelse, teams og arbejdslyst til vaner, udvikling og læring. Puk er rådgiver hos Bloch&Østergaard, hvor hun slår sine folder inden for fremtidens ledelse. Inviterer du Puk på kaffe, så hav tekanden klar. Hun drikker nemlig ikke kaffe, men tømmer let en tekande lige så hurtigt som du får tømt din kaffekop. Thomas Duerlund Når det kommer til marketing automation og e-mailmarkedsføring, så rammer vi ind på Thomas’ hjemmebane. Hos Digitale Tanker hjælper Thomas især med udvikling af hjemmesiden. Sparring af tech-relaterede emner bor også hos Thomas. Søger du en masse (ubrugelig) viden om britiske slotte, så er det Thomas du skal gå til. Han sluger nemlig hurtigt alle Netflix’s og DR’s dokumentarer om Great British Castles. Vi håber du nød en stund, i dit faglige frirum! Blev du inspireret? Du har 2 muligheder: Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc. Anmeld podcasten i iTunes. Tak fordi du lytter med. God søndag og god lytter! / Casper, Thomas, Anita & Puk Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag! Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes. Om Digitale Tanker Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i markedsføring, organisation og ledelse. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte. Vi udkommer altid om søndagen.