Episode 13: Rollemodeller i karrieren


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jan 08 2017 52 mins   1
Med et nyt år hører sig ofte en række nye mål, man har sat sig for året. At have rollemodeller at spejle sig i - rent fagligt - kan hjælpe dig med at nå dine mål og styrke dine kompetencer. Digitale Tanker Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i online markedsføring, organisation og ledelse. Vi besluttede os for at lave podcasten, fordi vi syntes der mangler digitale tanker fra digitalt indfødte. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte. Tema: Rollemodeller i karrieren Vi sluttede 2016 af med en række nytårsforsæt for 2017. Der er flere måder at holde sine nytårsforsæt. I dagens afsnit taler vi om rollemodeller. Rollemodeller - ikke mentorer. Ordbogen skelner mellem begreberne således: Rollemodeller: Person der tjener som et eksempel der efterlignes af andre. Idol: Person som man beundrer (og efterligner). Forbillede: Person, ting el.lign., der tjener som et eksempel der efterlignes af andre (mønstergyldigt, beundringsværdigt eksempel). Mentor: (Ældre og) erfaren person, fx en lærer ved en højere læreanstalt, der underviser, vejleder og rådgiver et ungt menneske. Sandie Westh definerer forholdet med en rollemodel således: Puk har en mentor, som en del af et mentorforløb. Til forskel er Anita tilfreds med ikke at have en mentor, da hun foretrækker at have flere rollemodeller med forskellige kompetencer og synsvinkler, som hun kan trække på efter behov. Digitale rollemodeller Som teknologien skrider frem, forbinder verden og åbner op for nye relationer, opstår digitale rollemodeller. En digital rollemodel er en person, du endnu ikke har mødt, men alligevel ser op til. Det kan være en person hvis Instagram-konto du følger, en tweep som inspirerer dig i hverdagen. I dag kan alle være rollemodeller, fordi man kan opbygge sig en følgerskare, som ser op til en og det man laver. Det betyder både, at man kan komme tættere på de kendte mennesker man har som idol eller rolldemode, men også at almindelige mennesker pludselig kan blive en form for rollemodel. Og alle kan være rollemodeller - uden at have den fjerneste anelse om hvem man er en rollemodel for. I denne episode taler vi om vores rollemodeller, hvordan vi finder dem, hvad vi bruger dem til, og hvordan de hjælper os med at vokse fagligt. Vil du hjælpe podcasten? Den bedste måde du kan hjælpe podcasten med at fortsætte og med at vokse sig større og bedre er, at sprede ordet. Det kan du gøre ved at: * Anbefale podcasten til en ven, kollega eller bekendt * Anmelde podcasten - her har Eric Ziengs lavet en guide til, hvordan du anmelder en podcast i iTunes * Dele podcasten på dine sociale medier Tak fordi du lytter med. God søndag og god lytter! /Puk & Anita Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag! Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.