Episode 7: De syv samuraier (1954)


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jul 28 2018 28 mins   2
Hvad gør vi når røverne kommer? Morten og Thomas er taget til Japan og tager en snak om den 7. film på deres fælles liste over de 100 Bedste Film. "De Syv Samuraier" er en japansk film fra 1954, som er instrueret af Akira Kurosawa. I rollerne som samuraier ses bl.a. Toshiro Mifune og Takashi Shimura. En landsby trues af en bande røvere, som hvert år kommer og stjæler deres høst, så landsbyen må sulte. Bøndernes eneste chance for at tage kampen op med røverne er at finde nogle samuraier, der kan hjælpe dem. Men hvor finder de samuraier, som er villige til at kæmpe uden betaling? Og hvilke samuraier er dygtige nok til at kunne bruges? Med hjælp fra den erfarne og idealistiske samurai Kambei, lykkes det at samle et hold på syv samuraier. Men det bliver en lang og hård kamp, hvis røverne skal besejres. Akira Kurosawa er den mest berømte filmskaber, Japan har haft, og flere af hans film betragtes som mesterværker. De Syv Samuraier er absolut en af hans bedste film, og det var også Kurosawas personlige favorit.