Hvis vi går ud fra, det hele ender godt

Feb 28 2021 1
Hvis vi går ud fra, det hele ender godt Podcast artwork

Den første nedlukning af Danmark ramte i marts 2020. Dengang troede vi, at pandemien var en alvorlig, men kortvarig tilstand. Og at vores afsavn til den almindelig hverdag var et offer vi kunne bringe for at få smitten under kontrol.

Men i begyndelsen af 2021 står det klart, at det, der var et sprint, er blevet til et maraton. Vi affinder os med visheden om, at corona og dermed restriktionerne er her længe endnu. Hvad gør det ved initiativet, euforien, frygten og sammenholdet, vi oplevede i begyndelsen af perioden?

I podcastserien ‘Hvis vi går ud fra at det hele ender godt’ fortæller unge om deres oplevelser med et ungdomsliv, der er ramt af corona-restriktioner. Podcasten dykker både ned i følelserne i begyndelsen af pandemien, hvor alt var nyt og ned i stemningen i dag, hvor vi gennemlever nogle af de samme omstændigheder, vi levede under i foråret 2020.

Denne podcast bygger på ca. 140 unges beretninger om vigtigheden af fællesskaber, skrevet i foråret 2020, hvor Danmark gik igennem den første nedlukning af samfundet pga. truende coronasmitte.

Bag indsamlingen af beretningerne stod ungdomsorganisationen DemokraTour, Room of Solutions, Kulturrummet og ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Tuborgfondet støttede indsamlingsprojektet økonomisk.

Podcastserien er produceret af og på ENIGMA for Radio Loud. I redaktionen sad Martin Johansen, Eva Wistoft Andersen og Nanna Schmidt Nordestgaard.