#22 100 år siden Cementtribunens indvielse


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
May 06 2023 22 mins   3

Københavns Idrætsparks Cementtribune - endetribunen ved Øster Alle - blev taget i brug søndag den 6. maj 1923 og officielt indviet tre uger senere. Torkil Fosdal fortæller om baggrunden for tribunens opførelse og om den allerførste kamp med tilskuere på "Cementen", hvor Stævnet slog tjekkoslovakiske FK Slovan Pardubice hele 9-1.

Så som så ofte før i podcasten følger der nogle side-historier med, for når tribunerne får lov at tale, ved man aldrig helt, hvor det fører hen...

For eksempel blev seks af målene blev scoret af B.93-centerforwarden Magnus Simonsen, der siden blev en af landets førende sportsskribenter for Politiken. Du får også historien om, hvordan han i fodboldsproget introducerede begrebet om at være "kold som en brøndgravers røv".

Det skete også ved en kamp i Idrætsparken, da B1909-angriberen Erik Berg på sidste spilledag i 1959 scorede et afgørende mål mod Frem, der reelt sendte det danske DM-guld til Fyn for første gang.

I anledning af Cementtribunens jubilæum har Torkil Fosdal også skrevet en artikel på parkenstadion.dk, hvor du kan se billeder og arkitekttegninger af Cementtribunen i 20'erne - artiklen finder du på https://parkenstadion.dk/100-ar-siden-cementtribunens-indvielse/