#31 Idrætsparkens første målscorere


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
May 23 2024 37 mins   2

Her får du historien om, hvordan der allerede ved Københavns Idrætsparks indvielseskamp den 25. maj 1911 er tvivl om en række kampfakta, da Sheffield Wednesday slog et udvalgt dansk hold med 3-2.

Det ligger dog fast, at B.93’s Axel Thufason scorede begge danskernes mål, og alt peger på, at kampens allerførste målskytte var Sheffields skotske angriber, David McLean.

Kampfakta var ikke i høj kurs i datidens aviser, men den Sheffield-baserede sportsavis, Star Green, var selv til stede og udpeger, ligesom flere danske aviser, McLean.

Der er flere interessante historier om både McLean og Axel Thufason, som begge portrætteres nærmere i podcasten, hvor vi runder af med en underholdende øjenvidneberetning fra Star Greens udsendte reporter om hele Sheffield-klubbens turne i Sverige og Danmark i maj 1911.