Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen - Hård og smuk rejse fra Grønland til Danmark - og ind i et selvmordssind


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Nov 05 2021 88 mins  

LiteraturKast dykker denne gang helt ned og ind i sindet i deres læsning af Niviaq Korneliussens "Blomsterdalen". 

Korneliussen har netop vundet Nordisk Råds Litteraturpris og i sin takketale sagde hun : "Jeg har skrevet talen til børn og unge derhjemme. I er grunden til, at jeg har fået denne her pris. Vi har den højeste selvmordsrate i verden. Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I allermest har brug for hjælp. De fralægger sig ansvaret - et ansvar, der bliver pålagt  jer. Selvom I ikke ved, om I kan holde natten ud. Denne her er til jer, der kan finde styrken til at leve en ekstra dag."

I Blomsterdalen rejser vi med en ung, grønlandsk kvinde. Hun prøver først at flygte fra et grønlandske samfund, der ikke kan rumme hende. Men langsomt opdager vi, at hun måske snarere flygter fra noget inde i sig selv? Hun bliver kæreste med den skønne Maliina, men sætter forholdet over styr, uden at hun selv eller vi andre egentlig forstår hvorfor. Alt imens selvmordene hober sig op i Grønland, fremmedgørelsen over for både det danske og det grønlandske samfund øges og hovedpersonen synker dybere ned i sin optagethed af selvmordsproblemet. Dét i det grønlandske samfund og dét inde i hende selv.

Lyt med, når Kira, Sebastian og Jon diskuterer dette enormt vigtige værk, samt deres egne erfaringer med de tanker, der rumsterer på den mørke side af livet.