S2.1: Anne-Marie og Charlotte: Søskendebånd, stress og ensomhed


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Feb 19 2024 72 mins  

Søstrene Anne-Marie (23) og Charlottes (20) mor fik for snart 2 år siden konstateret kræft i spiserøret. Det kom som et chok for familien, da deres mor altid har været meget aktiv. Til at starte med var beskeden, at lægerne kunne kurere sygdommen, men efter en operation og scanning i 2022 stod det klart, at kræften havde bredt sig til lungerne og nu var beskeden en anden. Deres mor kommer ikke til at overleve sygdommen.

Siden da har de levet deres ungdomsliv side om side med ventesorgen, som har været med på sidelinjen til blandt andet studentereksamen og vogntur, studiestart, byture og hverdagslivet. Ventesorgen har gjort, at de har følt sig anderledes end deres venner og har forandret deres hverdag og deres relationer til både andre og hinanden - og i nogle tilfælde har de holdt deres ventesorg skjult, fordi de ikke ville være 'hende med den syge mor'.