Når du må overgive dig til tilliden til både processen og universet


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Oct 25 2023 15 mins  

Denne episode er en forlængelse af sidste uges episode om det at have tillid til processen og universet. I er nemlig flere, der har efterspurgt, om jeg kunne give et eksempel fra mit eget liv, hvor jeg har gjort det - og JA, det kan jeg da i hvert fald.

Det er nemlig et ongoing projekt hos mig - i hvert fald når det gælder det vilkår, at vi har en datter med en genfejl, der har givet hende rigtig mange udfordringer.

Her har det at finde tillid til både den proces, der har været omkring hende lige fra hendes første seks leveår med masser af indlæggelser og undersøgelser over udredninger, forebyggende behandlinger, vores faste gang på børnepsyk. udfordringer i skole, frygt for fremtiden og et hav af andre ting været et virkelig vigtigt vilkår for ikke at blive total nuts eller gå til af bar bekymring og ængstelighed for ikke at gøre det rigtige eller gøre det godt nok.

Samtidig har jeg også haft brug for at læne mig ind i tillid til universet for at finde en mening med, hvorfor vores dejlige datter skulle udsættes for de besværligheder, de særlige behov, giver hende - og os som familie. For selvom hun er vidunderlig og helt perfekt, som hun er, så er der da uden tvivl også en stor sorg forbundet med det.

I denne korte episode prøver jeg at forklare det hele.


Som altid vil det betyde alverden, hvis du vil dele det, du hører og kan lide det, på dine sociale medier og give det #skabetlivduelsker og #helenestolle.


Jeg ønsker dig en fantastisk dag.


Kærligst Helene