Mar 03 2024 37 mins 1
I denne uges Top 1000 på P3 har dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, i den grad taget tophuerne på; for i en hel uge har deres blik vandret over den store psykotopografiske globus, som vi i daglig tale kalder drømmeland. Landet af Nutramino HEAT Melon Apple-vulkaner, Burj Khalifa som almenbolig med alt betalt, Super 16 film på skoleskemaet og Lars Lykkes skinke-galore-sagnpizza "Lykkehjulet" fra Frankies! Men i 11. time fandt dine sjælesøgende værter heldigvis topnøglen til virkelighedens dør og sprang på den sidste topersoners Renault Twizy ud af underbevidsthedens altid solnedgangsbelyste toplanshus! Lang historie kort, listen over de 1000 fedeste ting i verden, er lidt tættere på at være på plads! I denne uge med nogle topblærede ting, bl.a. Mark Johnsons hviskevers fra sangen "Kig Forbi", Tilda Swinton og folk, der ikke lytter til reggae! SÅ ER DU SERIØST ADVARET!