Næsten 2½ år er gået, hvor vi i Kammertonen har udforsket operaens vidunderlige verden. Fra den spæde begyndelse og over de græske tragedier, der var den oprindelige inspiration – og helt op til vore dages moderne komponister. Fra det brede til det smalle, og ikke mindst rundt i det meste af den vestlige verden. Jeg har nydt hver en time, hver en opera, hver en arie. Jeg har følt mig beæret over hver en gæst og hver en lytter. Men nu er det tid til at sige farvel. Addio, Adieu. Og det gør vi naturligvis på ægte opera-manér.