Hyldest til håndboldens Emil Stabil – og er kæresten FOR fræk på insta?


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jan 31 2025 29 mins  
Er der en særlig lyd – eller flere – som du virkelig ikke kan li’? Ja, som du faktisk hader? Vi spurgte og fik en stribe svar – hør et par lidt opsigtsvækkende svar her i ugens podcast.

De danske håndboldherrer har (i hvert fald indtil nu, da denne podcast blev lavet fredag) været temmelig suveræne til VM-slutrunden. Især Emil ”Stabil” Nielsen i målet! Faktisk har han været så fantastisk, at vi har lavet en hyldestsang til ham.

I ugens dilemma lød spørgsmålet; Kan man be’ sin kæreste om at stoppe med at poste frække billeder på Instagram? Lyt med, når vi giver dig et af de mere klare svar på dét spørgsmål.

Det handler også om et godt forslag til en weekendplan (eller mangel på samme), hvorfor Bilka-varehusene egentlig hedder Bilka – og så slutter vi selvfølgelig med en omgang Giga Mega Quiz, her i ugens opsamling på de bedste øjeblikke fra Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg.

Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet med her i podcasten; nemlig Klaus fra Roslev, Lone fra Silkeborg, Kristina fra Hammershøj, Mette fra Viborg og Rikke fra Nykøbing Mors.

Værter: Peder Toft og Malene Rind.