Transfertanker – og et rigtig godt spørgsmål til Spørgekassen


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Jan 08 2025 56 mins   5
Årets første udgave af Til allersidste fløjt handler ikke overraskende om det, som typisk fylder mest i januar – nemlig transfervinduet.

Danni Kristensen har besøg af Søren Frederiksen.

Sammen vender de målmandskabalen i VFF. Kasper Kiilerich er lejet ud, men hvad skal der ellers ske på den post?

De ser også nærmere på jagten på en løsning på venstre back efter Oliver Bundgaards skade – og kommer endda med konkrete bud på emner.

Og selv om sportschef Agesen måske ikke mener, at der er andet, der blinker rødt, så har herrerne i studiet flere ideer til, hvad der skal ske af handler i løbet af den kommende måneds tid.

Til sidst er der også gjort plads til Spørgekassen, hvor vi har fået et rigtigt godt spørgsmål om nogle af de handler, som det IKKE er lykkedes for VFF at lave i de seneste sæsoner.
Stiller det VFF dårligere? Eller er det bare sådan det er?

UJS Biler er partner på Til allersidste fløjt.

Husk – du kan abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-afspiller. Så får du besked om nye afsnit.

See omnystudio.com/listener for privacy information.