Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Aug 30 2023 28 mins  
Forskellige kunstnere og musiksamlinger har siden 2006 været i fokus i en lang række teaterkoncerter på Aarhus Teater. Og det er lige netop, hvad den her episode af Kulissen handler om: teaterkoncerter. For hvad er en teaterkoncert egentlig? Hvad er historien bag? Og hvad med NATTEN, det nyeste skud på stammen på Aarhus Teater - hvordan skriver den sig ind i genren?

Gæst er instruktør Nicolei Faber, som lige nu er aktuel med NATTEN på Store Scene. Lektor Michael Eigtved, som blandt andet forsker i musikteater ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, har bidraget til baggrund.

Det kreative team bag NATTEN består af instruktør Nicolei Faber, Aarhus Teaters huskomponist Marie Koldkjær Højlund, komponistduo Den Sorte Skole, scenograf Julian Juhlin, koreograf Marie Brolin-Tani, lysdesigner Mathias Hersland og lyddesigner Lars Gaarde.

Kulissens jingle er fra Marie Koldkjær Højlund og Klaus Q Hedegaards musik til forestillingen "Dancer in the Dark" (2018).

Episoden er tilrettelagt og redigeret af Louise Sejr Højmark.