I marts 2020 blev Danmark ramt af den globale pandemi Covid-19. En virus, som førte til nedlukning af store dele af samfundet, udbredt angst for smitte, alvorlig sygdom og død. Men som dødelig pandemi er Covid-19 ikke enestående. Vi har gennem århundreder med mellemrum været ramt af pest, kopper, kolera, tuberkulose og den spanske syge. Og i 1980’erne og 90’erne døde mange af aids. Pandemierne har også gennem tiden sat sig spor i kunsten, og de aftryk kan man følge i de faste samlinger på Statens Museum for Kunst. Her kan du høre afdelingssygeplejerske Grethe Bendixen reflektere over pandemiernes hærgen i kunsten i lyset af Covid-19.
Medvirkende:
Grethe Bendixen, afdelingssygeplejerske, Bispebjerg Hospital, Akut- og Intensivafdelingen
Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Journalist og tilrettelægger: Michael Holbek
Redaktør: Jakob Lundsteen
Teknik: Jette Smed
Foto/Grafik: Klaus Holsting og Mathias N Justesen