Det er ikke mere end lidt over en måned siden, at vi sidst kiggede på et af de legendariske MIX-blade, men i denne uges udsendelse er det minsandten allerede igen blevet tid til at bladre et af 90’ernes bedste eksempler på musik- og ungdomskultur i Danmark igennem. Dette afsnit er dog ekstra specielt, da det både er en slags fortsættelse til MIX-afsnittet fra august i år, men desuden også en forløber for et MIX-afsnit vi lavede helt tilbage i december 2001.
Vi er stadig i 1995, og denne gang er det smukke Pamela Anderson der pryder forsiden, og man kan simpelthen vinde en tur til L.A. og få en statistrolle i Baywatch. I bladet kigger vi desuden på artikler om Soundgarden, Ace Of Base, Edwin Collins, Michael Jackson, Michael Teschl og så er der selvfølgelig også faste favoritter som pennevenner, efterlysninger og anmeldelser.
Derudover mindes vi de gode gamle dage med Lademanns Leksikon, inklusiv den udgave man kunne få på CD-rom, Andy bliver ved med at mindes julen 95, vi undrer os over hvorfor MIX fatshamer stakkels Gary Barlow, vi hilser på Kurt Koben og Lars Grynte Grismussen, vi snakker om Pedersens vilde mådehold, og så prøver vi at erindre om Amin Jensen virkelig var deltager i det gamle TV3 program Mand O Mand.
Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/
Playliste:
Jim Jamison - I'm always here
Ace Of Base - Lucky love
Clawfinger - Do what I say
Soundgarden - Spoonman
Michael Teschl - This is how you fall in love
Edwyn Collins - A girl like you
Michael Jackson - This time around
Size 9 - I'm ready
Scatman John - Scatman's World
Caroline Henderson - Velvet