Steen Eiler Rasmussen (1898-1990)


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Oct 10 2024 47 mins   6

Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) var en celebrity i sin samtid, kendt ikke mindst som samfundsdebattør og formidler af den gode smag. Hans bøger om København, London, Om at opleve arkitektur og Byer og bygninger vandt ham international berømmelse og stod i mange hjem. Han var professor på Kunstakademiet og indtog en nøglerolle i det 20. århundredes byplanlægning - ikke mindst som fadder til den såkaldte fingerplan, der stadig er retningsgivende. Som praktiserende arkitekt er han mest kendt for Tingbjerg, der var tænkt som en mønsterbydel i tidens ånd, men har haft svært ved at leve op til idealerne.


Gæst i studiet er Karl-Johan Skovgaard Lassen, arkitekt og mangeårig medarbejder på Steen Eiler Rasmussen Tegnestue.


Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum.


Læs mere om de enkelte afsnit og download kort med ruteforslag til din egen arkitektur-tur i København Københavns Museums hjemmeside: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/museets-podcasts/podcastserien-se-op-arkitekternes-koebenhavn


Gæst: Karl-Johan Skovgaard Lassen


Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen


Producer: Ole Fugl Hørkilde


Redaktion: Camilla Haarby Hansen


Grafik: Jonas Lau Markussen


Musik: Bremer/McCoy


Få mere at vide om Københavns historie: www.copenhagen.dk