Dec 02 2024 63 mins 12
Sidst planeten oplevede en masseuddøen af arter var, da dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden. Nu sker det igen: Arter og økosystemer svinder ind i et hæsblæsende tempo, og videnskaben har slået fast, at Den sjette masseuddøen er i gang. Men hvordan ved forskerne det, når vi stadig kun kender en mindre del af klodens arter? Hvilken betydning har det for mennesket, og hvad skal der til for at bremse tabet? Det gør professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, os klogere på i en samtale med klimajournalist Marie Sæhl.
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om det, de kalder den sjette masseuddøen.