Lydfotografen

23. SANDEMOSE OG HANS BØRN

Jeg lægger denne gamle Sandemose montage op med forbehold, den er noget af det tidligste jeg lavede, dens titel: Hans børns barndom og hans egen er moraliserende i sin sort/hvide opfattelse af ham selv og hans verden. Sandemose var på mange måder et tåbeligt menneske, fordrukken, postulerende og heroiserende. Hans alter ego og hovedperson, Esben Arnakkes kamp mod menneskenes dumhed er frygtelig ’woke’ som man siger nu om stunder. Jeg tror end ikke, at han gennemskuede sin egen løgnagtighed før ganske sent i livet, hvad jeg gør opmærksom på i mit essay om hans forfatterskab i essaysamlingen I det Fremmede, men han var dertil en stor forfatter, der ikke kun formulerede Janteloven, men også fortællingen om barnets, den ’enes’ kamp mod alle de andre og overvindelsen af underklassens sociale handicap. I ’En flygtning…’ skabte han en række enestående hæslige (og opløftende) portrætter af diverse personer, der befolkede hans fødeby, Jante, alias Nykøbing Mors, og dansk provins, de er uforglemmelige. Han er også til dato den eneste forfatter, der taler lige imod den socialdemokratiske påstand om, at vi er alle lige, lige gode, lige dumme, lige dygtige. I Jante er der ikke plads til den slags, og Janteloven er den eneste lov, der ikke skal adlydes. God fornøjelse.