Episode 9: MUS – medarbejderudviklingssamtale


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Nov 13 2016 41 mins   2
Denne episode af Digitale Tanker sætter fokus på den årlige MUS - medarbejderudviklingssamtale. Så har du lige været af sted eller skal du en af de kommende uger, så er det nu du kan få inspiration til hvordan du kan forberede dig. Digitale Tanker Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i online markedsføring, organisation og ledelse. Vi besluttede os for at lave podcasten, fordi vi syntes der mangler digitale tanker fra digitalt indfødte. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte. Hver 14. dag er der et nyt afsnit til dig, og vi udkommer altid om søndagen. Tema: Er du klar til MUS - medarbejderudviklingssamtale? Medarbejderudviklingssamtalen - bedre kendt som MUS - ligger lige om hjørnet for rigtig mange. Derfor sætter denne episode fokus på samtalen mellem leder og medarbejder. Episoden er derfor også for dig, der ikke har en MUS lige om hjørnet - for er MUS egentlig den gode løsning? Vi er ikke så overbeviste og hælder til et bedre alternativ. I podcastepisoden kommer vi ind på: Hvad går MUS ud på? Hvordan forbereder du MUS? Hvorfor er MUS det "forkerte valg" - og hvad er et mere optimalt alternativ for både medarbejderen og lederen? Hvordan formidler du den værdi du skaber for virksomheden? Der er især tre pointer, som du tager med dig fra dagens episode: * Det bedre alternativ til MUS med din leder * Hvad skal du præsentere din leder for til din MUS * Hvordan skal du kommunikere til din leder under samtalen Kreative apps Det er også i denne episode, at vi har absolut afrunding på vores kig på apps, der skal hjælpe dig til at blive mere kreativ. Vi har fået vores flittige lytter Casper Pedersen til at give os sin bedømmelse af kreative apps til Android. Casper har selv testet og optaget sin anmeldelse - og det er vi så glade for! Stor tak til Casper. Næste episode af Digitale Tanker Det bliver ikke den samme trummerum, som I er vant til. Vi har et lille - men vigtigt - jubilæum. Næste episode er intet mindre end vores 10. afsnit, og det fejrer vi med et brag! Så for vores vedkommende bliver de næste to uger fyldt op med hårdt arbejde, som forberedelse til den store dag. Vi håber, at du lytter med og fejrer vores jubilæum - der er nemlig gaver i vente til verdens bedste lyttere! Tusind tak til alle for opbakningen indtil videre. Det er dig der holder og kørende, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre. God søndag, og god lytter! /Puk & Anita Vi er glade for jeres feedback – husk, at aldrig er længere væk end en internetforbindelse kan klare. Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.