"Det er meget vigtigt at kunne have den stille samtale ......
At vi kan have den stille lytten og den erkendelse af, at det her betyder noget for vores måde at gå til opgaven på...."
Rudolf Kjeldsen
I denne episode undersøger vi vigtigheden af at sætte rammer for en gruppe og taler om, hvordan supervisions-rummet har ændret sig markant siden 90´erne - og dermed har forandret rammesætningen og samtalens indhold.
I dag har vi på en anden måde det hele menneske med på arbejde og vores personlige skøn med ind i arbejdslivet. Hvad betyder det for os facilitatorer og supervisorer?
Vores gæst er Rudolf Kjeldsen, som er konsulent og supervisor, erhvervspsykolog, direktør for HR7 og ekstern lektor på Aarhus Universitet.
Rudolfs interesse for grupper blev vakt på baggrund af egen strid med at være i en gruppe.
Han oplevede på HF, hvor galt det kunne gå, da eleverne blev sat til at arbejde i grupper uden nogen ramme og styring. Det oplevede han som uansvarligt, og der vågnede en lyst i ham til at arbejde med grupper på en bedre måde.
En stor del af hans arbejde i HR7 består i dag af at hjælpe grupper til at finde løsninger på de udfordringer, der opstår, når mennesker skal gøre noget sammen. Han er meget optaget af at få det til at virke mellem mennesker, så organisationen står stærkere.
I samtalen med Nina og Charlotte kommer Rudolf bl.a. ind på:
- Gruppen som natur - både ond og god, ekskluderende og inkluderende.
- At sætte rammer og lave en form for kontrakt, som inviterer det eksistentielle ind - at skabe mulighed for, at der kan opstå menneskemøder.
- Skiftet i supervisionsopgaven - fra meget firkantet at holde sig til at tale om sagen /opgaven - til nu at tale om at håndtere, at vi investerer en del af os selv på arbejde sammen med andre. At indse at vi har forskellige opfattelser, meninger, tilstedeværelser i forhold til opgaven - og indsigten i de forskelle gør, at der kan ske en udvikling.
- Vigtigheden af at lederne forstår, hvor centralt for opgaveløsningen disse samtaler og møder er - en slags arbejdslivets hygiejne.
Hør Rudolfs perspektiv på, hvordan en stille lytten kan åbne for menneskemøder, og hans beskrivelse af, hvordan han som supervisor kan stå i en i proces uden at hele tiden tage styringen eller sætte retningen.
Links:
Mere om Rudolf Kjeldsens arbejde:
https://erhvervspsykologi.hr7.dk/
Rudolf Kjeldsen anbefaler podcasten: Eliten fra Rosenørns Allé
Forming, norming .. stage: https://www.sixsigmadaily.com/what-is-forming-storming-norming-performing/
Værter:
Nina Jensen, COSMA https://cosma.dk/
Charlotte Heje Haase, Din Podcast https://dinpodcast.dk/
Modtag vores facilitatortips løbende