Feb 19 2025 33 mins 4
Agnete Gersing har haft en imponerende karriere på de øverste ledelsesniveauer, blandt andet som departementschef, hospitalsdirektør og styrelsesdirektør. Men efter en sygdomsperiode, måtte hun stoppe op og tage sit liv op til revision. Hun valgte at forlade de prestigefyldte stillinger for at blive selvstændig ledelsesrådgiver og psykoterapeut – en beslutning, hun i dag kalder sit "luksusliv", hvor hun bruger meget tid på at se verden.
I denne episode fortæller Agnete om overgangen fra magtfuld topleder til et friere arbejdsliv, hvordan hun bruger sin erfaring i sin nye rolle, og hvorfor hun aldrig vil tilbage til et fast lederjob.
Vært: Mette Walsted Vestergaard
Klipper: Mathilde Carlsen
Tilrettelægger: Matilde Sigersted
Producer: Kathrine Wismann
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.