Moderne Tider fra 1936 er en filmisk svanedans. Det er The Little Tramps sidste optræden på det hvide lærred, og så er det også en tydelig afslutning på stumfilms-æraen - især for Chaplin selv, der havde mere end svært ved at acceptere det nye tonemedie, og der sendes flere skarpe kritiske hilsner afsted, imod den nye trend, i filmen. Moderne Tider er skabt på social indignation og som en kritisk kommentar til gennem industrialerede samfund, hvor chefen kigger med, selv når man går på toilettet. Chaplin balancerer ofte på kanten mellem gal og genial, når vi anmelder ham her i Filmtoppen. Spørgsmålet er på hvilken side af stregen, han lander denne gang med filmen Moderne Tider.