’Min Kim’ med Eva Tind


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Oct 29 2024 68 mins   1

Sæson 3, afsnit 5.

Forfatter og kunstner Eva Tind har skrevet en delvis selvbiografisk roman om kvinden Eva, der er adopteret fra Korea. I ’Min Kim’ opsøger Eva sin penneven fra barndommen, Gull-Mai, der ligeledes er adopteret fra Korea. Deres møder og korrespondance danner rammen om romanen, der undersøger, hvad det betyder for et menneske at blive fjernet fra sit ophav.

I programmet fortæller Eva Tind, hvad forskellen er på at være adopteret og at være blevet udsat for adoption, hvorfor nogle adoptioner er et brud på menneskerettighederne, og hun kommer med et bud på, hvordan en lykkelig adoption kunne se ud.

Litteraturprogrammet ‘Bogstaveligt talt’ er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal, der hver uge dykker ned i aktuelle udgivelser fra forlaget. Vært er Molly Balsby, digter og kulturjournalist, og sammen med gæster, forfattere og eksperter slår hun op på side 1 og udfolder værkerne.

Vært og tilrettelægger: Molly Balsby

Medtilrettelægger og producer: Kamille Jahncke

Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/

See omnystudio.com/listener for privacy information.