Jan 02 2025 58 mins
I denne episode har jeg fornøjelsen af at tale med Frank Skovgaard, direktør for Mr. Kæden, en frivillig kæde, der siden 1964 har været en markant aktør i den danske herretøjsbranche.
I 2024 fejret Mr. Kæden 60 års jubilæum, og vi ser nærmere på kædens rejse fra en samling af lokale herretøjsbutikker til en landsdækkende kæde med navne som Mr. og Din Tøjmand. Samtalen tager os gennem seks årtiers udvikling i herretøjsbranchen og ser på, hvordan Mr. Kæden har navigeret i en branche præget af både danske traditioner og øget international konkurrence.
Vi skal også tale om, hvad det betyder at være en frivillig kæde (A.M.B.A.), hvor samarbejdet mellem de enkelte butikker er grundlaget for Mr. Kædens succes. Frank giver os indsigt i, hvordan kæden balancerer de uafhængige butikker med et samlet brand i en tid, hvor globale kapitalkæder presser på. Vi dykker også ned i detailhandlens udfordringer i dag, fra et vigende dansk forbrug til de skiftende produktionsforhold og prispunkter, der former herretøjsmarkedet.
Vi kommer til at diskutere markedsføringsstrategier, hvilke tiltag der virker, og hvilke udfordringer kæden møder med byudvikling og generationsskifte i en branche, der kræver konstant fornyelse og omstilling. Alt i alt giver Frank Skovgaard os et unikt indblik i herretøjsbranchen og detailhandlens landskab i Danmark.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK.