Få dine møder til at gå fra "åh nej" til "åh ja!"


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
May 16 2023 49 mins  

Processer af en hver karakter foregår hele tiden omkring os på vores arbejdspladser. En af de processer, og som du måske ikke har tænkt over er en proces, er de møder, som de fleste her i 2023 bruger rigtig meget tid på at deltage i.

I dagens afsnit møder du Klaus Bakdal og Sebastian Rasmusson, og de ved begge to enormt meget om processer og særligt om procesledelse. Faktisk ved de så meget om procesledelse, at de netop har udgivet en bog, der hedder ’Den praktiske procesleder’.

Med udgangspunkt i den bog kommer de i dag ind på nogle af de faldgruber der er, når man driver processer, vi vender vigtigheden af at have en procesleder, så fortæller Klaus og Sebastian lidt om de store forskelle på en facilitator og en procesleder og så forklarer de deres to procesledelsesmodeller fra bogen, der bl.a. kan understøtte proceslederen i arbejdet med at gøre kedelige møder mere spændende.

Rigtig god fornøjelse