Velkommen tæt på Hanne Boel. Vidste du fx, at hun er Danmarks bedst sælgende kvindelige artist nogensinde, og at hun er udannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1980, hvorefter hun studerede et år på det anerkendte amerikanske musikcollege 'Berklee School of Music' i Boston?
Hanne Boel fortæller om rejsen til succes, om et hav af plader, hvor hun som korsanger stod i baggrunden, før hun endelig kunne slå igennem som soloartist med albummet Dark Passion i 1990. Det høstede hele 5 danske Grammy-priser (red. i dag er musikprisen omdøbt til Danish Music Awards). Gennembrudsalbummet indeholder kæmpehits som (I Wanna) Make Love To You, Light In Your Heart og If You Want My Body. Hun er med rette blevet kaldt 'Danmarks Tina Turner'. Velkommen med til en hyggelig snak med Hanne Boel, når hun udfolder sin flotte og lange karriere.
Gæst: Hanne Boel / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater