#24 Backstage: Daimi - En levende legende i dansk showbizz – DKs første talentkonkurrence-stjerne


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
May 17 2024 50 mins  

Vi mødte Daimi i Vejle Musikteaters hyggelige backstage-område, og fik en skøn snak med en lattermild Daimi med stor fortællelyst. Glæd dig til at høre om en fantastisk karriere i under-holdningsbranchen. Hør om alle de store personligheder, som Daimi har arbejdet sammen med i sin lange karriere. Dirch Passer, Preben Kaas, Bent Fabricius Bjerre, Jørn Grauengaard m.fl.

Faktisk var den 80-årige Daimi gået på pension, men så opstod muligheden for at spille rollen som fru Fernando Møhge i ’Matador The Musical’ i 2024, som endte med at sælge over 110.000 billetter i Vejle Musikteater, Musikteatret Holstebro og One and Only Musicals i København til sammen.

Det stod ikke skrevet i stjernerne at Daimi, som opvoksede i Esbjerg, skulle leve af showbizz i mere end nu 60 år. Hun vandt DRs talentkonkurrence ’Vi Unge’ i 1961, som velsagtens var den første TV-konkurrence af sin slags på dansk jord. Det var faktisk hendes mor, som pressede på, ellers var Daimi nok vendt om igen på vej hen til ’Centralmagasinet’ i Esbjerg, hvor konkurrencen fandt sted.

Gæst: Daimi / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater