Sep 30 2024 23 mins 1
Efter tre år som programleder for skoleindsatsen i NAFA sagde Jens Juulsgaard Larsen farvel med udgangen af september. Med en baggrund som folkeskolelærer i fysik og kemi har Jens en dyb forståelse for undervisningens kerne, og hans karriere spænder bredt – fra arbejdet i forlagsbranchen til ledende roller på CFU og som ansvarlig for pædagogisk og strategisk udvikling på UC SYD.
I denne podcast tager NAFAs programchef Ivar Ørnby en samtale med Jens. Sammen reflekterer de over hans tid som lærer, den markante udvikling inden for naturfagene gennem årtierne, og hvad fremtiden bringer. Jens deler sine tanker om, hvordan naturfagene kan styrkes i grundskolen, og hvad NAFA kan gøre for at realisere dette potentiale.
Lyt med!