Mar 02 2025 15 mins 1
Vi nærmer os ridesportens årlige hestefest. Nemlig Hest & Rytter i Herning. I den forbindelse har vi lavet en række “sær-afsnit” af denne podcast.
Det er nemlig sådan, at Hestens Værn under Hest og Rytter arrangerer en række foredrag og en paneldebat.
Paneldebatten handler om unge heste i konkurrence. Og lige netop det emne kan der siges en hel del omkring. Derfor kan den afsatte tid, også hurtigt blive knap.
Derfor har Hans Christian Matthiesen, lavet en lille “telefon-kæde” og talt med deltagerne forud for debatten, for at høre deres syn på, hvilke hensyn der skal tages, når man vælger at deltage i championater med unge heste.
HC’s indledende snakke er blevet til denne lille serie på fem afsnit, som forhåbentlig kan være med til at danne et godt fundament for en god debat om emnet.
Deltagerne i debatten er bestyrelsesformand for DRF, Kimi Nielsen, berider Karin Nissen, berider Mette Ehlers og berider Maria Bjørnkjær.
Paneldebatten afholdes fredag den 7 marts klokken 18.00 i foredragssalen ved Indgang Vest.
I dette afsnit Ringer HC op til Mette Svarre Ehlers op.
Denne podcast er udviklet af projektet Uanvendelig eller ridehest. Hvis du vil vide mere om projektet, der er drevet i samarbejde med Hestens Værn, så kan du følge med på vores facebook eller på vores website.
Og hvis du vil en tur med bag kulissen så er det på instagram det sker.