PORTRÆT #99 Hændernes hukommelse - kunstneren Dan Stockholm om tab og erindring


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
Feb 13 2025 37 mins   3

Da billedkunstneren Dan Stockholms far døde meget pludseligt i 2013, skulle han tømme hans hus for alle ejendele, inden den nye beboer skulle flytte ind.
Det var også Dan Stockholms eget barndomshjem, og for at huske det opførte han et stillads omkring det og brugte tre dage på at røre ved hver eneste mursten.
Da han var færdig med at røre ved huset, tog han et aftryk af sine håndflader ved at holde flydende gips i hænderne.
Disse håndaftryk, ladet med betydning og minder, har Stockholm brugt til at fremstille murstenene i værket "By Hand". Ved at trykke håndformen ned i vådt ler har han skabt en fysisk manifestation af sin sorg- og erindringsproces.
Det taktile møde med barndomshjemmet er fanget i stenene, der står tilbage næsten som fossiler fra en svunden tid. Hans kunstneriske praksis er også blevet kaldt for "skabende arkæologi".
Dan Stockholm indgår i Frederiksborgs udstilling "Forglem mig ej", om tab og minder, længsel og erindring.