I dette afsnit af Turbinens Artist Talk-podcast kan du få et indblik i sanger og sangskriver Emma Grankvists tilblivelseshistorie fra hun startede med sin akustiske guitar hjemme på værelset til nu at spille udsolgte koncerter i ind- og udland under kunstnernavnet eee gee. Foran et levende publikum i Turbinens lounge fik hun sig en god snak med Turbinens musikansvarlige og mangeårige musikjournalist Michael Gonzalez. Hør bl.a. om, hvorfor hun var nødt til at rejse væk fra Danmark for at finde sin plads i selvsamme Danmark, hvordan fonetikken spiller ind på hendes sangskrivning, hvorfor hun har valgt at skrive og synge på engelsk samt hvilke tanker, der ligger bag albumtitlen ’She-Rex’ og kunstnernavnet eee gee.
Denne Artist Talk er optaget 29. februar 2024
Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.
Redigeret af: Jakob Meinert.
Redaktør: Jeanne Tost.
Produceret af Spillestedet Turbinen, 2024.
Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!
Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside