Feb 20 2025 23 mins 5
Du har måske hørt, at det som gravid også er vigtigt at holde sig aktiv og dyrke motion, men hvorfor er det overhovedet en god ide at holde sig fysisk aktiv?
Fysioterapeut og jordemoder Signe gør os i dette afsnit klogere på bevægelse i graviditeten. Er der noget, som er ekstra godt for dig og din gravide krop, og er der nogle træningsformer, som er mindre hensigtsmæssige, nu du er gravid?
Signe fortæller om, hvorfor bevægelse er godt, og har gode fakta, tips og tricks til, hvordan du kan få bevægelse ind i en travl hverdag, hvor sofaen måske også lokker lidt mere end før du blev gravid.
Har du trænet meget op til graviditeten, kan du måske med fordel overveje at ændre din motionsform, hvis noget ved din nuværende motionsform ikke føles godt i takt med, at maven vokser. Hvis du spørger Signe, er der utrolig mange gode fordele ved at holde sig i gang, hvilket retningslinjerne for Sundhedsstyrelsen også anbefaler.
Medvirkende: Jordemoder Eline Anthis og jordemoder og fysioterapeut Signe Bennedsen
Lyt til alle afsnit i podcastserien og følg med på Instagram. Du finder profilen Graviditet og fødsel her.