Københavnerhistorier

Hvad kan en gammel stak jobansøgninger fortælle om livet i 1700-tallets København? Ikke så lidt. For arbejde var dengang som nu helt grundlæggende for de fleste mennesker. Det gav brød på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Men arbejdet var også en vigtig social markør. Ikke mindst blandt 1700-tallets københavnere, for hvem pladsen i det sociale hierarki betød

For 200 år siden begyndte myndighederne en omfattende registrering af københavnerne. Byens borgere blev optegnet i mandtal og registre, så politiet vidste, hvor alle var i den hurtigt voksende by. Systemet var en forløber for vore dages personregistrering. I dag er politiets mandtal og registre en værdifuld kilde for slægtsforskere. Siden 2010 har hundredvis af frivillige bor

Københavns Rådhus rummer et af byens mange valgsteder. Men det er også hjem for det lokale demokrati. I over hundrede år har Borgerrepræsentationen haft til huse højt hævet over den imponerende rådhushal. I etagerne under ligger Københavns Stadsarkiv. I arkivet findes der referater og spor af borgerrepræsentanternes diskussioner og beslutninger gennem 160 år. Dokumentern

Nutidens arkivarer arbejder hver dag for at sikre viden om den by og den hverdag, københavnerne lever i. Men til forskel fra tidligere er de nye arkiver ikke af papir, der gemmes i kasser i afkølede mørke rum. De er derimod digitale, opbevares på servere og harddiske i skyen, og det giver nye udfordringer, opgaver og muligheder. Det giver også anledning til interessante diskus

Storbranden i 1728 var en katastrofe for København. Branden spredte sig lynhurtigt og store værdier gik tabt på få dage. Flammerne nåede også byens rådhus på Nytorv. Her opbevarede man byens ældgamle arkiver, som nu var i fare for at gå op i røg. Men takket være en handlekraftig arkivar blev en lang række vigtige dokumenter reddet. Meget andet gik tabt. Historien minde

21. marts 1945 faldt der engelske bomber over København. Målet var Shellhuset, som var Gestapos tilholdssted. Samme dag blev Den Franske Skole på Frederiksberg også ramt - ved en fejl og med bomber tiltænkt det forhadte Shellhuset. Tre københavnere, Kirsten Kirstein, Lizzie Simonsen og Sven Erik Bangsrud fortæller, hvordan de husker den 21. marts 1945, besættelsen og befrie

Rundt om i Københavns Museum i Stormgade 18 findes spor fra den gang bygningen var Overformynderi, børneværn og lagde lokaler til byens uniformerede sundhedsplejersker. Et af de smukke spor efter husets oprindelige funktion er kunstneren Agnes Slott-Møllers glasmosaik af stolte kvinder og børn fra 1902. Hør om husets forskellige institutioner og de til tider gribende historie

Tiggerne var en plage i 1700-tallets København. Ingen steder kunne man gå i fred for deres evindelige bønner og fremstrakte hænder. Derfor havde kongen forbudt betleri. Myndighederne kæmpede indædt for at få has på de uønskede elementer. Tiggerjagter, fængsling og tvangsarbejde hørte til dagens orden. Men mange københavnere var mere på tiggernes end myndighedernes side

2021 er året, hvor fristaden Christiania fejrer sin 50-års fødselsdag. Den store efterkrigstidsgeneration, dem, der var unge i slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne, savnede steder at bo – og det på egne betingelser. Forsvarets gamle anlæg, i dag kendt som Christiania, var blevet rømmet og massive murstensbygninger stod klar, mens christianitterne selv b

Det er ikke let at blive gammel. Måske er det derfor, at mange ældre hellere fortæller om deres barndom og unge år, når de deler deres erindringer med yngre generationer. Ikke desto mindre er historien om de ældres liv og forhold – før og nu – vigtig, for pensionistlivet er ofte en lang og vigtig del af livet. Nye beretninger og gamle sager fra arkivet kan gøre os kloge