Ord til eftertanke

Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.

Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger.

Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.

Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.«

Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?

Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.«

Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os, så din vej kendes på jorden og din frelse blandt alle folkene. Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig.

Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger.