Dette er en podcast der handler om at leve mere end at overleve! Om at være ærligt til stede i den proces, som livet bringer. Det er samtaler om livslyst og skaberkraft, om at bygge sit liv på tro og tillid og være åben omkring den frygt, tvivl og modløshed, der ofte følger med, når livet og Gud kalder, og vi træder ud i livet og skaber det vi virkelig brænder for. Ærlig proces handler om bevægelse, berøring og om skabe fra hjertet. Den handler om tro, om Guds kærlighed og om transformation. Helene Lindberg er par- og familie terapeut og har sin praksis på Frederiksberg i København.