DET må jeg sige
Christoffer Høyer inviterer venner og gæster i studiet, og stiller ét spørgsmål. Gæsten kender ikke spørgsmålet på forhånd. Spørgsmålet er åbent.
Efter spørgsmålet er stillet begynder Christoffer og en gæstemusiker at improvisere live til det, gæsten siger.
Ingen ved på forhånd havd der vil ske. Og gæsten bliver præsenteret på en måde, man ikke tidligere har oplevet.
Der bliver ikke redigeret i optagelserne efterfølgende.
Det hele opstår i et fælles nu, hvor gæsten sammen med værterne får skabt et lille Spoken Word værk, kan man sige.
Det er svært ikke at være nærværende og ærlig, når først du, som gæst, sidder foran mikrofonen sammen med to musikere, der improviserer omkring dig og reagerer musikalsk på, hvad du siger.
