Komponisten Kirstine Lindemann skal skrive et nyt værk til sopranen Louise McClelland Jacobsen, der er Årets P2 Talent. Louise er en arbejdshest, der knokler for perfektion, når hun til daglig præsterer på Operaen i København. Kirstine, en prisbelønnet komponist, har hjemme på Forsøgsstationen i København, hvor hun dyrker kontrasten mellem det menneskelige og det maskinelle og udfordrer en AI-maskine med sine optagelser. Hvordan vil det gå, når to så forskellige kunstnere skal mødes i et værk, hvor AI sætter rammen? Og hvordan kommer det til at lyde? Tilrettelæggelse: Anne Termansen. Speak: Claus Berthelsen. Redaktion: Rie Koch. Redaktør: Malene Wichmann.