Jan 16 2024 34 mins
Der er nærmest ikke noget der kan holde os mere tilbage i livet end hensynet til andre.
Og der er ikke fordi hensyn til andre i sig selv er en dårlig ting, men når vi mister kontakten til os selv i det, så bliver det et problem.
Et bæredygtigt liv er, at vi kan balancere evnen til både at tage andre menneskers følelser og behov ind og samtidig kunne afgrænse os selv i det.
Hvis du er rigtig god til det første (fordi du har lært at gøre det som en overlevelses-startegi, som den her episode handler om), så vil afgrænsningen føles utryg.
Vi bliver bange for at blive efterladt og alene, når vi sætter grænser, og kommer til at opleve andres følelsesmæssige tilstand som meget vigtig for vores egen.
Mange gode råd vil sige: “Du skal bare lære at slappe”, o.l. Men det er jo netop det, som vores beskyttelse kæmper imod. Den siger: “Du må IKKE slappe af, så er du fortabt”.
Den eneste vej i det er, at vi er nødt til at turde sætte lys på denne beskyttelse. Vi er nødt til at turde tage det *helt* ind, er der er en del af os som gør ALT for at passe på os — også selvom det forhindrer os i alverdens ting.
Det er her det terapeutiske arbejde virkelig kommer til sin ret, fordi vi har brug for at blive vidnet i netop denne sårbare beskyttelse, før vi kan begynde at bevæge os videre.
🎧 Hør med her hvordan