Emma Grankvist aka Eee Gee om at være introvert og have lav selvtillid


Episode Artwork
1.0x
0% played 00:00 00:00
May 22 2024 45 mins   2

"Hvis man er tilbageholdende og tager meget små forsigtige skridt, så er der en mindre risiko for at slå sig og føle sig forkert, så det var helt klart min strategi"

Sanger og sangskriver Emma Grandkvist aka Eee Gee bliver kaldt en åbenbaring på den danske musikcene, men livet i spotlight foran et stort publikum er meget langt fra Emmas introverte kerne. Hun har altid været indadvendt, og holdt sig i baggrunden, fordi hun inderst inde ikke havde lyst til at blive sammenlignet og føle sig forkert men i stedet være i kontrol.

Hør Emma fortælle om identitetsforvirring i teenagetiden. Om at gå i skatertøj, spille computerspil og have et ønske om at have det neutralt og ikke skille sig for meget ud. Om at kigge på den populære pige og tro at det var den rigtige måde at være på. Om at have en lille fin kerne af selvværd men at mangle selvtillid. Og om at være draget af musikken men samtidig have svært ved at spejle sig i de hyperfeminine og powerfulde kvinder på MTV.

Hør også hvordan hun med tiden har groet sin selvtillid større, og hvordan positive affirmationer har hjulpet hende i svære situationer.

Vært: Josefine Stork

Medvirkende: Emma Grankvist aka Eee Gee

Musik: Joshua Lindemann